Typer af stråling Ikke-ioniserende stråling
Nogle eksempler på ikke-ioniserende stråling er synligt lys, radiobølger og mikrobølger (Infografik: Adriana Vargas/IAEA)
Ikke-ioniserende stråling er stråling med lavere energi, der ikke er energisk nok til at frigøre elektroner fra atomer eller molekyler, uanset om det er i materie eller levende organismer. Dens energi kan dog få disse molekyler til at vibrere og dermed producere varme. Det er for eksempel sådan, mikrobølgeovne fungerer.
For de fleste mennesker udgør ikke-ioniserende stråling ikke en sundhedsrisiko. Arbejdstagere, der er i regelmæssig kontakt med visse kilder til ikke-ioniserende stråling, kan dog have brug for særlige foranstaltninger for at beskytte sig mod f.eks. den producerede varme.
Nogle andre eksempler på ikke-ioniserende stråling omfatter radiobølger og synligt lys. Synligt lys er en type ikke-ioniserende stråling, som det menneskelige øje kan opfatte. Og radiobølger er en type ikke-ioniserende stråling, der er usynlig for vores øjne og andre sanser, men som kan afkodes af traditionelle radioer.
Ioniserende stråling
Nogle eksempler på ioniserende stråling omfatter visse typer kræftbehandlinger, der bruger gammastråler, røntgenstråler og stråling udsendt fra radioaktive materialer, der anvendes i atomkraftværker (Infografik: Adriana Vargas/IAEA)
Ioniserende stråling er en type stråling med en sådan energi, at den kan frigøre elektroner fra atomer eller molekyler, hvilket forårsager ændringer på atomniveau, når den interagerer med stof, herunder levende organismer. Sådanne ændringer involverer normalt produktion af ioner (elektrisk ladede atomer eller molekyler) – deraf udtrykket "ioniserende" stråling.
I høje doser kan ioniserende stråling skade celler eller organer i vores kroppe eller endda forårsage død. Ved korrekt anvendelse og doser og med de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger har denne type stråling mange gavnlige anvendelser, såsom inden for energiproduktion, industri, forskning og medicinsk diagnostik og behandling af forskellige sygdomme, såsom kræft. Selvom regulering af brugen af strålingskilder og strålingsbeskyttelse er et nationalt ansvar, yder IAEA støtte til lovgivere og regulatorer gennem et omfattende system af internationale sikkerhedsstandarder, der har til formål at beskytte arbejdstagere og patienter samt medlemmer af offentligheden og miljøet mod de potentielt skadelige virkninger af ioniserende stråling.
Ikke-ioniserende og ioniserende stråling har forskellig bølgelængde, hvilket er direkte relateret til dens energi. (Infografik: Adriana Vargas/IAEA).
Videnskaben bag radioaktivt henfald og den resulterende stråling
Den proces, hvorved et radioaktivt atom bliver mere stabilt ved at frigive partikler og energi, kaldes "radioaktivt henfald". (Infografik: Adriana Vargas/IAEA)
Ioniserende stråling kan stamme fra f.eks.ustabile (radioaktive) atomerda de overgår til en mere stabil tilstand, mens de frigiver energi.
De fleste atomer på Jorden er stabile, primært takket være en afbalanceret og stabil sammensætning af partikler (neutroner og protoner) i deres centrum (eller kerne). I nogle typer ustabile atomer tillader sammensætningen af antallet af protoner og neutroner i deres kerne dem dog ikke at holde disse partikler sammen. Sådanne ustabile atomer kaldes "radioaktive atomer". Når radioaktive atomer henfalder, frigiver de energi i form af ioniserende stråling (for eksempel alfapartikler, betapartikler, gammastråler eller neutroner), som, når de udnyttes sikkert, kan give forskellige fordele.
Opslagstidspunkt: 11. november 2022