Strålingstyper Ikke-ioniserende stråling
Nogle eksempler på ikke-ioniserende stråling er det synlige lys, radiobølgerne og mikrobølgerne (Infographic: Adriana Vargas/IAEA)
Ikke-ioniserende stråling er lavere energistråling, der ikke er energisk nok til at løsrive elektroner fra atomer eller molekyler, hvad enten det er i stof eller levende organismer.Imidlertid kan dens energi få disse molekyler til at vibrere og dermed producere varme.Sådan fungerer mikrobølgeovne for eksempel.
For de fleste mennesker udgør ikke-ioniserende stråling ikke en risiko for deres helbred.Men arbejdere, der er i regelmæssig kontakt med nogle kilder til ikke-ioniserende stråling, kan have brug for særlige foranstaltninger for at beskytte sig mod for eksempel den producerede varme.
Nogle andre eksempler på ikke-ioniserende stråling omfatter radiobølger og synligt lys.Det synlige lys er en type ikke-ioniserende stråling, som det menneskelige øje kan opfatte.Og radiobølgerne er en type ikke-ioniserende stråling, der er usynlig for vores øjne og andre sanser, men som kan afkodes af traditionelle radioer.
Ioniserende stråling
Nogle eksempler på ioniserende stråling omfatter nogle typer kræftbehandlinger ved hjælp af gammastråler, røntgenstråler og stråling, der udsendes fra radioaktive materialer, der anvendes i atomkraftværker (Infographic: Adriana Vargas/IAEA)
Ioniserende stråling er en type stråling af en sådan energi, at den kan løsne elektroner fra atomer eller molekyler, hvilket forårsager ændringer på atomniveau, når det interagerer med stof, herunder levende organismer.Sådanne ændringer involverer normalt produktion af ioner (elektrisk ladede atomer eller molekyler) - deraf udtrykket "ioniserende" stråling.
I høje doser kan ioniserende stråling beskadige celler eller organer i vores kroppe eller endda forårsage død.I de korrekte anvendelser og doser og med de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger har denne form for stråling mange gavnlige anvendelser, såsom i energiproduktion, i industrien, i forskning og i medicinsk diagnostik og behandling af forskellige sygdomme, såsom kræft.Mens regulering af brugen af strålekilder og strålingsbeskyttelse er nationalt ansvar, yder IAEA støtte til lovgivere og regulatorer gennem et omfattende system af internationale sikkerhedsstandarder, der har til formål at beskytte arbejdstagere og patienter såvel som medlemmer af offentligheden og miljøet mod potentielle skadelige virkninger af ioniserende stråling.
Ikke-ioniserende og ioniserende stråling har forskellige bølgelængder, som direkte relaterer til dens energi.(Infografik: Adriana Vargas/IAEA).
Videnskaben bag radioaktivt henfald og den resulterende stråling
Den proces, hvorved et radioaktivt atom bliver mere stabilt ved at frigive partikler og energi, kaldes "radioaktivt henfald".(Infografik: Adriana Vargas/IAEA)
Ioniserende stråling kan stamme fra f.eks.ustabile (radioaktive) atomerda de går over i en mere stabil tilstand, mens de frigiver energi.
De fleste atomer på Jorden er stabile, primært takket være en afbalanceret og stabil sammensætning af partikler (neutroner og protoner) i deres centrum (eller kerne).Men i nogle typer af ustabile atomer tillader sammensætningen af antallet af protoner og neutroner i deres kerne dem ikke at holde disse partikler sammen.Sådanne ustabile atomer kaldes "radioaktive atomer".Når radioaktive atomer henfalder, frigiver de energi i form af ioniserende stråling (f.eks. alfapartikler, beta-partikler, gammastråler eller neutroner), som, når de er sikkert udnyttet og brugt, kan give forskellige fordele.
Indlægstid: 11-november 2022