Hvad er de mest almindelige typer radioaktivt henfald? Hvordan kan vi beskytte os selv mod de skadelige virkninger af den resulterende stråling?
Afhængigt af typen af partikler eller bølger, som kernen frigiver for at blive stabil, er der forskellige former for radioaktivt henfald, der fører til ioniserende stråling. De mest almindelige typer er alfapartikler, betapartikler, gammastråler og neutroner.
Alfastråling
Alfahenfald (Infografik: A. Vargas/IAEA).
I alfastråling frigiver de henfaldende kerner tunge, positivt ladede partikler for at blive mere stabile. Disse partikler kan ikke trænge ind i vores hud og forårsage skade og kan ofte stoppes ved blot at bruge et enkelt ark papir.
Men hvis alfa-emitterende materialer optages i kroppen ved at trække vejret, spise eller drikke, kan de eksponere indre væv direkte og kan derfor skade helbredet.
Americium-241 er et eksempel på et atom, der henfalder via alfapartikler, og det bruges i røgdetektorer over hele verden.
Betastråling
Betahenfald (Infografik: A. Vargas/IAEA).
Ved betastråling frigiver kernerne mindre partikler (elektroner), der er mere gennemtrængende end alfapartikler og kan passere gennem f.eks. 1-2 centimeter vand, afhængigt af deres energi. Generelt kan en aluminiumsplade på et par millimeter tykkelse stoppe betastråling.
Nogle af de ustabile atomer, der udsender betastråling, omfatter hydrogen-3 (tritium) og kulstof-14. Tritium bruges blandt andet i nødbelysning til f.eks. at markere udgange i mørke. Dette skyldes, at betastrålingen fra tritium får fosformateriale til at gløde, når strålingen vekselvirker, uden elektricitet. Kulstof-14 bruges f.eks. til at datere objekter fra fortiden.
Gammastråler
Gammastråler (Infografik: A. Vargas/IAEA).
Gammastråler, som har forskellige anvendelser, såsom kræftbehandling, er elektromagnetisk stråling, der ligner røntgenstråler. Nogle gammastråler passerer lige gennem menneskekroppen uden at forårsage skade, mens andre absorberes af kroppen og kan forårsage skade. Intensiteten af gammastråler kan reduceres til niveauer, der udgør mindre risiko, ved hjælp af tykke vægge af beton eller bly. Det er derfor, væggene i strålebehandlingsrum på hospitaler for kræftpatienter er så tykke.
Neutroner
Kernefission i en atomreaktor er et eksempel på en radioaktiv kædereaktion, der opretholdes af neutroner (Grafik: A. Vargas/IAEA).
Neutroner er relativt massive partikler, der er en af de primære bestanddele af kernen. De er uladede og producerer derfor ikke direkte ionisering. Men deres interaktion med stofatomer kan give anledning til alfa-, beta-, gamma- eller røntgenstråler, som derefter resulterer i ionisering. Neutroner er penetrerende og kan kun stoppes af tykke masser af beton, vand eller paraffin.
Neutroner kan produceres på en række måder, for eksempel i atomreaktorer eller i atomreaktioner initieret af højenergipartikler i acceleratorstråler. Neutroner kan repræsentere en betydelig kilde til indirekte ioniserende stråling.
Opslagstidspunkt: 11. november 2022